WinForm intro
Brugerflader til Windows
I .NET er der flere måder at skabe en brugerflade til Windows
- WinForm
- WPF (Windows Presentation Foundation)
- MAUI (Multi Application User Interface)
WinForm er en gammel teknologi der bygger over på de indbyggede kontroller i Windows, og WPF/MAUI er en nyere teknologier som er fri af Windows, og benytter opmærkninger (XMAL) til at skabe brugerfladen. Alle teknologier er stadig benyttet og i princippet kan du vælge frit.
Hvorfor WinForm
- Nemt og hurtigt
- Meget dokumentation og mange brugerflade kontroller at vælge imellem
Hvorfor WPF
- Ikke afhængig af Windows kontroller og man kan dermed skabe alle typer af brugerflade elementer
- Brugen af XMAL
- Effektiv databinding
Valg af UI
Hvis du er nybegynder vil jeg anbefale WinForm - det er nemt at komme igang med og der findes en masse information på nettet.
Windows Forms App
Du kan oprette en ny WinForm applikation ved at søge efter WinForm eller vælge “C#”, “Windows” og “Desktop” i dropdown-listerne.
Når applikationen er oprettet kan du dobbeltklikke på “Form1” i Solution Explorer-vinduet for at aktivere designeren (hvis ikke den er det i forvejen), og finde Toolbox-vinduet på View-menuen. Så kan du begynde at trække kontroller som tekstbokse, knapper, lister med videre til formularen. Det sidste vigtige vinduet i WinForm-udvikling er Properties-vinduet, som typisk dukker op under Solution Explorer-vinduet når du har markeret en kontrol eller en formular i designeren.
Hændelser og egenskaber
En kontrol har en masse egenskaber (farve, størrelse, font mv) og en masse hændelser (click, keypress, drag mv), og begge kan findes i Properties-vinduet ved at klikke på ikoner for egenskaber og hændelser
Eksempel på en applikation
Video Eksempel på en applikation (11 min.)
Den nemmeste måde at forstå WinForm er at se et kort eksempel på udvikling af en simpel applikation.