Navne

Her er en (absolut ikke udtømmende) liste over personer der har bidraget til den teknologiske udvikling.

Georg Boole

Georg Boole (1815-1864) var en engelsk matematiker, logiker og filosof, der er bedst kendt for sit arbejde inden for matematisk logik og symbolsk logik. Han udviklede en form for algebra, der blev kaldt “Boolsk algebra”, som arbejder med variabler, der kun kan antage to værdier: sandt og falsk. Boolesk algebra er grundlaget for moderne digital logik og computerarkitektur.

Georg Booles arbejde har haft en dybtgående indflydelse på udviklingen af computere og programmeringssprog, herunder C#. Booleske operatorer, såsom AND, OR og NOT, anvendes i dag i mange programmeringssprog, herunder C#, for at manipulere binære værdier og udføre betingede operationer. Booles bidrag til matematik og logik har gjort det muligt at udvikle de komplekse systemer og applikationer, vi bruger i dag.

Se The Genius of George Boole - How to be a Genius.

Margeret Hammilton

Margaret Hamilton (født 1936) er en amerikansk computerscientist, systems engineer og forretningskvinde. Hun er kendt for sin banebrydende indsats inden for softwareudvikling og sit arbejde på Apollo-missionerne til Månen i 1960’erne og 1970’erne. Hamilton var leder af gruppen, der udviklede on-board flight softwaren til Apollo-rumfartøjerne og ansvarlig for, at deres software var fejlfri og robust.

Hamiltons arbejde med Apollo-projektet revolutionerede softwareudvikling, idet hun opfandt begrebet “software engineering” og etablerede mange af de processer og teknikker, der stadig bruges i softwareudvikling i dag. Hendes arbejde har haft en varig indflydelse på hele branchen og på programmeringssprog som C#.

Margaret Hamiltons bidrag til rumfart og softwareudvikling har været bredt anerkendt, og hun har modtaget mange priser og æresbevisninger. I 2016 blev hun tildelt den prestigefyldte Presidential Medal of Freedom, den højeste civile æresbevisning i USA, for sin banebrydende indsats inden for computer- og softwareteknologi.

Grace Hopper

Grace Hopper (1906-1992) var en amerikansk matematiker og datalog, der er kendt for sin pionerarbejde inden for computerprogrammering og udviklingen af programmeringssprog. Hun var en af de første programmører på Harvard Mark I-computeren og udviklede senere FLOW-MATIC, et af de første programmeringssprog med højere niveau. Hoppers arbejde bidrog til udviklingen af COBOL, et af de mest udbredte programmeringssprog i virksomheder.

Se eventuelt et ikonisk interview fra David Letterman.

Det var i øvrigt Grace Hopper der fandt den første “bug”:

Anders Hejlsberg

Anders Hejlsberg (født 1960) er en dansk softwareingeniør, der har haft stor indflydelse på udviklingen af flere programmeringssprog og værktøjer. Hejlsberg er bedst kendt for at have skabt Turbo Pascal, et populært programmeringssprog og udviklingsmiljø i 1980’erne og 1990’erne. Senere blev han en ledende arkitekt hos Microsoft, hvor han var med til at udvikle C#, et populært objektorienteret programmeringssprog, og TypeScript, et typesikkert superset af JavaScript.

Bjarne Stroustrup

Bjarne Stroustrup (født 1950) er en dansk computerforsker og professor, der er mest kendt for at have opfundet programmeringssproget C++. Stroustrup udviklede C++ i 1980’erne som en udvidelse af C-sproget, der tilføjede objektorienterede funktioner og abstraktioner for at gøre det nemmere at skrive store, komplekse programmer. C++ er i dag et af de mest populære og udbredte programmeringssprog og har haft stor indflydelse på andre sprog, herunder C#.

Alan Turing

Alan Turing (1912-1954) var en britisk matematiker, logiker, kryptograf og computerpioner, der gjorde afgørende bidrag til udviklingen af ​​teoretisk datalogi og kunstig intelligens. Han er bedst kendt for sit arbejde under 2. verdenskrig, hvor han spillede en nøglerolle i at bryde det tyske Enigma-kode ved hjælp af sine kryptanalyses færdigheder og innovative maskiner.

Før krigen havde Turing skrevet et banebrydende arbejde, “On Computable Numbers, with an Application to the Entscheidungsproblem” (1936), hvori han introducerede konceptet om en universel maskine, senere kendt som Turing-maskinen. Dette teoretiske apparat var i stand til at udføre enhver beregning, der kunne beskrives ved en algoritme. Turing-maskinen dannede grundlaget for moderne datalogi og gav en præcis definition af, hvad det betyder for en opgave at være beregningsmæssigt løsbar.

Efter krigen arbejdede Turing på udviklingen af ​​en af ​​de første faktiske computere, Automatic Computing Engine (ACE), ved National Physical Laboratory i Storbritannien. Han fortsatte med at arbejde på grundlæggende problemer inden for kunstig intelligens og foreslog det berømte Turing-testen i sin artikel “Computing Machinery and Intelligence” (1950). Turing-testen blev foreslået som en metode til at afgøre, om en maskine kunne betragtes som intelligent ved at vurdere, om den kunne efterligne menneskelig adfærd og tankeprocesser godt nok til at narre en menneskelig dommer.

Alan Turings banebrydende arbejde inden for datalogi, kryptografi og kunstig intelligens har haft en enorm indflydelse på både teknologi og samfund. Han er i dag bredt anerkendt som en af ​​de mest betydningsfulde personer inden for sit felt og æres for hans bidrag til udviklingen af ​​computere og moderne teknologi.

Alonzo Church

Alonzo Church var en fremtrædende amerikansk matematiker og logiker, der spillede en afgørende rolle i udviklingen af teoretisk datalogi og fundamentet for matematik. Han blev født den 14. juni 1903 i Washington D.C., USA, og døde den 11. august 1995. Church er bedst kendt for sine bidrag til logik, især for hans opdagelse af lambda-kalkülen og for Church-Turing-tesen.

Lambda-kalkülen er en formel notation, der blev introduceret af Church i 1930’erne for at studere funktioner og deres anvendelser i matematik og logik. Denne notation tillod forskere at repræsentere og manipulere matematiske funktioner på en mere systematisk og præcis måde. Lambda-kalkülen blev senere en af grundpillerne inden for teoretisk datalogi og dannede grundlaget for funktionsprogrammering, en programmeringsparadigme, der fokuserer på brugen af funktioner i stedet for ændringer af data.

Church-Turing-tesen er et grundlæggende princip inden for datalogi og matematisk logik, der foreslår, at alle beregningsmodeller, såsom lambda-kalkülen og Turing-maskiner, er ækvivalente i deres beregningsmæssige styrke. Med andre ord, hvis en beregning kan udføres af en Turing-maskine, kan den også udføres ved hjælp af lambda-kalkülen og omvendt. Dette princip, der blev formuleret uafhængigt af Church og den britiske matematiker Alan Turing, har haft en enorm indflydelse på udviklingen af teorien om beregning og vores forståelse af, hvad det vil sige at beregne.

Alonzo Church’s arbejde har haft en varig indvirkning på matematik, logik og datalogi. Hans bidrag til feltet har givet os værktøjerne til at forstå og manipulere komplekse beregninger og har hjulpet med at forme vores moderne forståelse af beregningsprocesser.

Linus Torvalds

Linus Torvalds er en af de mest indflydelsesrige personligheder inden for moderne computerteknologi. Han er bedst kendt for to store bidrag: udviklingen af Linux-kernen og Git.

Født i Helsinki, Finland, i 1969, har Torvalds altid haft en passion for computere. Hans interesse for programmering begyndte tidligt, og i 1991, mens han studerede datalogi ved Universitetet i Helsinki, begyndte han at arbejde på et personligt projekt, der skulle blive til Linux-kernen. Han delte sin kode med andre og inviterede dem til at bidrage, hvilket førte til den open source-bevægelse, vi kender i dag. Linux-kernen blev hurtigt populær og er nu grundlaget for en lang række systemer, fra servere til smartphones. Torvalds’ andet store bidrag, Git, kom i 2005 som et svar på behovet for et bedre versionskontrolsystem for Linux-udviklingen. Ligesom med Linux, udviklede Torvalds Git til at være open source, så andre kunne bidrage og forbedre det.

Til denne dag fortsætter Torvalds med at styre udviklingen af Linux-kernen, mens han også bidrager til andre open source-projekter. Hans arbejde har haft en enorm indvirkning på softwareudvikling og har formet den måde, hvorpå moderne programmering udføres. Han er blevet anerkendt med flere priser for hans bidrag til datalogi, herunder Millennium Technology Prize i 2012.

Tim Berners-Lee

Tim Berners-Lee er en central skikkelse i udviklingen af internettet, mest kendt for at være opfinderen af World Wide Web. Hans visionære arbejde lagde grundstenen for det moderne internet, som vi kender det i dag. I 1989, mens han arbejdede ved CERN, foreslog Berners-Lee et system til informationsdeling, der kombinerede hypertext med internettet. Dette system blev grundlaget for World Wide Web. Han udviklede de første væsentlige teknologier, der er essentielle for internettet: Hypertext Markup Language (HTML) til opbygning af websider, Hypertext Transfer Protocol (HTTP) til kommunikation mellem webservere og klienter, og Uniform Resource Locators (URLs) til adressering af webressourcer.

World Wide Web har revolutioneret måden, vi tilgår og deler information på. Det har muliggjort en hidtil uset grad af global kommunikation, videnudveksling og samarbejde. Berners-Lee’s udvikling af webteknologier har gjort internettet tilgængeligt og brugbart for almindelige mennesker, hvilket har transformeret næsten alle aspekter af det moderne liv.

Berners-Lee fortsætter med at spille en aktiv rolle i styringen af internettets udvikling, især i kampen for at bevare et åbent og frit internet. Han har modtaget utallige priser og æresbevisninger for sit arbejde, herunder Ridderordenen fra Dronning Elizabeth II og Turing-prisen.

Tim Berners-Lee’s bidrag til teknologi og samfund er ubestrideligt og fortsætter med at forme den digitale æra.

Brendan Eich

Brendan Eich er en fremtrædende figur i computerprogrammeringens verden, bedst kendt som skaberen af JavaScript, et af de mest udbredte programmeringssprog på internettet. Eichs bidrag har haft en betydelig indflydelse på, hvordan moderne webapplikationer udvikles og fungerer. Eich startede sin karriere hos Netscape Communications Corporation, hvor han i 1995 udviklede JavaScript på kun ti dage. På det tidspunkt var Netscape Navigator den førende webbrowser, og introduktionen af JavaScript revolutionerede interaktiviteten på websider. JavaScript gjorde det muligt for udviklere at skabe dynamiske websider, hvilket førte til en helt ny æra inden for webudvikling.

Efter Netscape fokuserede Eich på at fremme åben webteknologi. Han spillede en afgørende rolle i etableringen af Mozilla Foundation og Mozilla Corporation, hvor han bidrog til udviklingen af Firefox-browseren. Firefox blev kendt for sin hastighed, sikkerhed og åbne kildekode, hvilket var en markant ændring fra den daværende dominans af Internet Explorer.

Dennis Ritchie

Dennis Ritchie var en fremtrædende amerikansk datalog, bedst kendt for sit arbejde med at udvikle programmeringssproget C og operativsystemet UNIX. Hans arbejde har haft en dybtgående indflydelse på computerindustrien og har dannet grundlaget for mange moderne programmeringssprog og operativsystemer.

Ritchie begyndte sin karriere hos Bell Labs, hvor han sammen med Ken Thompson spillede en nøglerolle i udviklingen af UNIX-operativsystemet i 1970’erne. UNIX blev et grundlæggende system for mange senere operativsystemer og er kendt for sin portabilitet, fleksibilitet og netværkskapaciteter.

Samtidig skabte Ritchie programmeringssproget C, som blev udviklet for at lette portabiliteten af UNIX. C er et lavniveau, men samtidig kraftfuldt sprog, der er fundamentet for mange senere sprog, herunder C++, C#, og Objective-C. C’s syntaks og paradigmer har påvirket mange efterfølgende programmeringssprog og har gjort det til et af de mest anvendte programmeringssprog gennem tiderne.

Ritchies arbejde har haft en enorm indvirkning på softwareudvikling og computerarkitektur. Programmeringssproget C og UNIX-operativsystemet har været kritiske komponenter i udviklingen af moderne computerinfrastruktur. Hans arbejde har banet vejen for en ny æra af softwareudvikling og har været grundlaget for mange af de teknologier, vi tager for givet i dag.

For hans bidrag til computerteknologi blev Ritchie tildelt flere prestigefyldte priser, herunder Turing Award, som han modtog sammen med Ken Thompson i 1983.

Dennis Ritchies arbejde fortsætter med at have en langvarig indflydelse på softwareindustrien og hans arv lever videre i de utallige systemer og applikationer, der er bygget på fundamentet af hans opfindelser.

Guido van Rossum

Guido van Rossum er en fremtrædende hollandsk programmør, mest kendt for at skabe programmeringssproget Python. Hans bidrag til softwareudvikling har haft en betydelig indflydelse, specielt i at gøre programmering mere tilgængelig og forståelig for et bredt publikum.

Van Rossum begyndte udviklingen af Python i slutningen af 1980’erne som et hobbyprojekt, mens han arbejdede ved Centrum Wiskunde & Informatica (CWI) i Holland. Hans mål var at skabe et sprog, der var både let at læse og skrive, uden at gå på kompromis med dets kraft og fleksibilitet. Python blev officielt udgivet i 1991 og har siden vundet stor popularitet blandt udviklere på grund af sin enkle og elegante syntaks.

Python er designet med fokus på kode læsbarhed og har en syntaks, der tillader programmører at udtrykke koncepter i færre linjer af kode sammenlignet med mange andre sprog. Det er et alsidigt sprog, der bruges i en bred vifte af anvendelser, fra webudvikling til dataanalyse og kunstig intelligens. Python har haft en omfattende indflydelse på softwareudvikling, især inden for dataanalyse, maskinlæring og webudvikling. Dets enkelhed og alsidighed har gjort det til et populært valg i både akademiske og industrielle kredse. Van Rossums beslutning om at gøre Python til et open source-projekt har også fremmet et stærkt fællesskab af bidragydere og brugere, der løbende forbedrer og udvider sproget.

I 2018 trådte van Rossum tilbage fra sin rolle som “Benevolent Dictator For Life” (BDFL) af Python, en titel han havde haft siden udviklingen af sproget. Hans arv og fortsatte indflydelse på Python-fællesskabet og softwareudvikling generelt er dog uomtvistelig.

Guido van Rossums arbejde har været afgørende for at forme moderne programmering, og hans skabelse af Python har gjort det muligt for utallige udviklere at bygge komplekse og kraftfulde applikationer på en mere intuitiv og effektiv måde.