Gå til indholdet

Myter om AI

Introduktion

Dette dokument indeholder et forslag til en præsentation om myter og virkelighed omkring AI, med fokus på sundhedssektoren og demensområdet. Præsentationen er designet til at vare cirka 30 minutter og inkluderer tid til spørgsmål og diskussion.

Præsentationen bliver holdt af Michell Cronberg.

Se evt.

Hvad er AI? - Myter og virkelighed

Hvad er AI egentlig?

AI (kunstig intelligens) er ikke magi eller tænkning - det er avanceret statistik og matematik.

Large Language Models (LLM'er)

Når vi taler om ChatGPT, Copilot eller lignende, taler vi om LLM'er - Large Language Models. En LLM er et computerprogram der er trænet til at forudsige det næste ord i en sætning. Det lyder simpelt, men når man gør det med milliarder af ord, opstår der noget der ligner intelligens.

Eksempel: Hvis du skriver "En patient med demens har ofte udfordringer med..." vil en LLM foreslå ord som "hukommelse", "orientering" eller "daglige gøremål" - fordi den har set disse mønstre tusindvis af gange i medicinske tekster. Den "ved" ikke hvad demens er, men den genkender mønstrene.

Statistik og matematik - ikke forståelse

En LLM "forstår" ikke hvad den skriver. Den beregner sandsynligheder:

  • "Patienten har feber og..." → hvad er det mest sandsynlige næste ord?
  • Den har lært mønstre fra enorme mængder tekst (bøger, artikler, websider)
  • Derfor kan den skrive overbevisende - men den kan også tage fejl uden at vide det
    • Det kaldes "hallucinationer" når AI opfinder fakta

Træning af LLM'er

  1. Data: Modellen fodres med milliarder af tekster fra internettet, bøger, artikler
  2. Mønstergenkendelse: Den lærer sammenhænge mellem ord og begreber
  3. Finjustering: Mennesker retter og guider modellen til at give bedre svar
  4. Resultat: Et værktøj der kan formulere sig - men som ikke "ved" noget

Pointe: AI er et spejl af de data den er trænet på. Den skaber ikke ny viden - den remixer eksisterende viden på nye måder.

De 3 store myter

Myte Virkelighed
"AI erstatter os" AI er et værktøj, ikke en erstatning. Det er mennesker der træffer beslutninger.
"AI ved alt" AI hallucinerer og tager fejl. Den lyder sikker - også når den lyver.
"AI er farlig/magisk" Det er software med klare begrænsninger. Hverken Terminator eller tryllestav.

AI i samfundet

AI er allerede en del af vores hverdag - ofte uden vi tænker over det. Her er de mest udbredte AI-værktøjer:

Sprogmodeller (LLM'er)

Værktøj Udvikler Link
ChatGPT OpenAI chat.openai.com
Copilot Microsoft copilot.microsoft.com
Gemini Google gemini.google.com
Claude Anthropic claude.ai
  • ChatGPT - den mest kendte, startet AI-revolutionen i nov. 2022
  • Copilot - Microsofts version, integreret i Windows, Office og Edge
  • Gemini - Googles svar, integreret i søgning og Android
  • Claude - kendt for længere og mere nuancerede svar

Tip: De fleste er gratis at prøve. Start med ChatGPT eller Copilot - de er lettest at komme i gang med.

Mobil og stemme

Alle de store sprogmodeller findes som apps til mobilen - og de kan tale:

App Platform Stemmefunktion
ChatGPT iOS / Android Naturlig samtale med "Advanced Voice"
Gemini iOS / Android Integreret med Google Assistant
Claude iOS / Android Stemmeinput og oplæsning
Copilot iOS / Android Stemmesamtale på dansk
  • Prøv det selv: Download ChatGPT-appen, tryk på mikrofon-ikonet, og før en samtale. Det føles overraskende naturligt.
  • Relevant for demensområdet: Stemmestyring gør AI tilgængelig for personer der har svært ved at skrive eller navigere på skærm.

Eksempel til præsentation: Vis en live samtale med ChatGPT eller Gemini - spørg om noget simpelt relateret til sundhed.

Research og læring

Værktøj Udvikler Beskrivelse Link
Perplexity Perplexity AI Research med kilder og referencer perplexity.ai
NotebookLM Google Upload dokumenter og få AI til at forklare dem notebooklm.google.com
  • Perplexity - fokuserer på research med kilder - viser hvor informationen kommer fra
  • NotebookLM - upload PDF'er, artikler eller noter, og få AI til at opsummere, forklare og endda lave en podcast-samtale om indholdet. Fantastisk til at forstå komplekse faglige tekster.

Video- og billedgenerering

Værktøj Udvikler Beskrivelse Link
Sora OpenAI Genererer realistiske videoer fra tekst openai.com/sora
DALL-E OpenAI Genererer billeder fra tekst Integreret i ChatGPT
Midjourney Midjourney Kunstneriske billeder fra tekst midjourney.com
Veo / Imagen Google Video og billeder fra tekst Integreret i Gemini
  • Sora - kan lave videoklip på op til et minut ud fra en tekstbeskrivelse. Imponerende men også bekymrende ift. deepfakes.
  • "Nano Banana" - et berømt eksempel fra Google Gemini der viser AI's evne til fotorealistisk billedgenerering. Søg på det og bliv imponeret (og måske lidt bekymret).

Musikgenerering

Værktøj Udvikler Beskrivelse Link
Suno Suno AI Genererer sange med tekst og melodi suno.com
Udio Udio Professionel musikgenerering udio.com
  • Suno og Udio - skriv en kort beskrivelse ("rolig klavermelodi til afslapning") og få en hel sang på få sekunder. Kan også generere sangtekster.

Perspektiv: AI kan nu skabe tekst, billeder, video og musik. Det rejser spørgsmål om ophavsret, troværdighed og hvad der er "ægte".

AI i sundhed og demensområdet

  • Brug af AI i sundhedssektoren:

    • Klinisk beslutningsstøtte
    • Automatisering af journalnotater
    • Patientkommunikation og triage
  • Konkrete eksempler:

    • AI-støttet journalføring der sparer tid for personale
      • Copilot i elektroniske journalsystemer
      • Men lær at prompte korrekt og give context
    • Predictive analytics: Forudsige faldrisiko eller uro hos patienter
      • Lidt som en servicehund der forudsiger et anfald
    • Virtuelt selskab: AI-figurer der kan tale med ensomme ældre
      • Implementeret i Japan med "succes"
    • AI til tidlig demensscreening via taleanalyse eller skrivetest
    • Stemmeassistenter (Alexa, Google) til medicinpåmindelser
    • Billedgenkendelse til at hjælpe demensramte huske ansigter

Sikkerhed og etiske overvejelser

Data og privatliv

  • Hvad sker der med dine data?

    • Gratis versioner: Dine samtaler kan bruges til at træne modellen
    • Betalte versioner: Ofte bedre databeskyttelse (men læs vilkårene!)
    • Sundhedsdata kræver særlig opmærksomhed (GDPR, patientrettigheder)
  • Tommelfingerregler:

    • Del aldrig CPR-numre, navne eller andre personhenførbare oplysninger
    • Brug anonymiserede cases når du søger hjælp til patientspørgsmål
    • Tjek om din arbejdsplads har retningslinjer for AI-brug

Hallucinationer og fejl

AI kan lyde overbevisende - også når den tager fejl:

  • Hallucinationer: AI opfinder fakta, referencer eller studier der ikke eksisterer
  • Bias: AI afspejler fordomme i de data den er trænet på
  • Forældet viden: Modellerne har en "cutoff-dato" - de ved ikke hvad der skete i går

Gylden regel: Stol aldrig blindt på AI i kliniske beslutninger. AI er en sparringspartner, ikke en autoritet.

Ansvar og gennemsigtighed

  • Hvem har ansvaret når AI fejler?

    • Juridisk: Den fagperson der handler på AI's anbefaling
    • Etisk: Vi har pligt til at forstå værktøjets begrænsninger
  • "Black box"-problemet: Vi ved ofte ikke præcis hvorfor AI giver et bestemt svar

  • Dokumentation: Hvis du bruger AI i dit arbejde, dokumentér det

Særlige overvejelser for demensområdet

  • Sårbare brugere: Demensramte kan have svært ved at vurdere AI's troværdighed
  • Pårørendes rolle: Ofte dem der skal vurdere om AI-råd er fornuftige
  • Værdighed: AI må aldrig erstatte menneskelig omsorg og kontakt
  • Samtykke: Kan en person med demens give informeret samtykke til AI-interaktion?

Perspektiv: AI kan være en fantastisk hjælp - men vi har ansvar for at bruge det klogt og etisk, særligt med sårbare grupper.

Patienter og pårørende møder AI

AI kommer til at møde patienter og pårørende i stigende grad - både direkte og indirekte.

Den nære fremtid

  • "Digital læge" / sundhedschatbots

    • Flere regioner eksperimenterer med AI til triage og rådgivning
    • Kan besvare simple spørgsmål døgnet rundt
    • Aflaster sundhedspersonale - men erstatter ikke den menneskelige vurdering
  • Stemmeassistenter til struktur og påmindelser

    • "Hej Google, hvornår skal jeg tage min medicin?"
    • Kan minde om aftaler, give daglig struktur
    • Særligt nyttigt for demensramte der har brug for gentagelser
  • Apps til træning og stimulering

    • Hukommelsestræning og kognitive spil
    • Personaliseret til brugerens niveau
    • Kan tracke udvikling over tid

Hvad pårørende skal vide

  • AI giver råd - ikke diagnoser: Brug det som udgangspunkt for samtale med lægen, ikke som facit
  • Vær kritisk medlæser: Hjælp den demensramte med at vurdere AI's svar
  • Privatliv: Vær opmærksom på hvilke data der deles - særligt sundhedsoplysninger
  • Menneskelig kontakt er uerstattelig: AI kan supplere, aldrig erstatte, nærvær og omsorg

Praktiske tips til at komme i gang

  1. Start simpelt: Prøv ChatGPT eller Copilot på telefonen
  2. Stil enkle spørgsmål: "Forklar hvad demens er i simple ord"
  3. Brug stemme: Nemmere end at skrive for mange
  4. Vær skeptisk: Dobbelttjek vigtige oplysninger med sundhedspersonale

Pointe: AI kan være en hjælp i hverdagen - men det kræver at nogen hjælper med at bruge det fornuftigt.

Demo setup

HTML app / Vibe coding (solsystemet)

Lav en HTML-side med alt i én fil (HTML, CSS og JavaScript):

En animeret visualisering af solsystemet med følgende funktioner:
- Solen i centrum med realistiske størrelser og afstande (skaleret passende)
- Alle 8 planeter der kredser om solen med forskellige hastigheder
- Hver planet skal have sin korrekte farve (Merkur: grå, Venus: gulbrun, Jorden: blå, Mars: rød, Jupiter: orange med striber, Saturn: gul med ringe, Uranus: lyseblå, Neptun: mørkeblå)
- Planeternes baner skal vises som svage streger
- Saturn skal have synlige ringe
- Brug CSS animationer eller JavaScript canvas for en smooth animation
- Mørk baggrund med stjerner
- Responsive design der fungerer på alle skærmstørrelser
- Titel "Solsystemet" øverst på siden

Gør det visuelt flot og astronomisk nogenlunde korrekt med hensyn til relative størrelser og omløbstider (dog skaleret for at være synligt).

Se evt et resultat her: Solsystemet Demo

Finjusterings-prompt (til forbedringer):

Tilføj følgende ekstra features til solsystem-visualiseringen:

1. Interaktive elementer:
   - Hover over en planet for at vise navn, diameter og afstand fra solen
   - Klik på en planet for at centrere viewet omkring den med zoom
   - Pause/play knap til at stoppe/starte animationen
   - Hastighedsjustering (slider fra 0.1x til 10x hastighed)

2. Visuelle forbedringer:
   - Tilføj Jordens måne der kredser om Jorden
   - Tilføj Asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter (små prikker)
   - Giv planeterne subtile glow-effekter
   - Tilføj en skala-indikator (f.eks. "1 pixel = 1 million km")

3. Information panel:
   - Sidebar eller overlay med facts om den valgte planet
   - Vis nuværende "dag" eller omløbsposition
   - Toggle til at vise/skjule planetnavne permanent

4. Performance:
   - Optimer animationen med requestAnimationFrame
   - Smooth transitions når man zoomer/centrerer

Behold den eksisterende funktionalitet og sørg for, at alt stadig er i én HTML-fil.

Hukommelsestest app (Simon Says)

Lav en HTML-side med alt i én fil (HTML, CSS og JavaScript):

En sekvenshukommelses-test inspireret af Simon Says-spillet:

Design:
- 4 store farvede knapper i 2x2 grid (rød, grøn, blå, gul)
- Hver knap skal have en distinkt lyd når den aktiveres
- Moderne, rent design med afrundede hjørner og shadows
- Responsiv layout der fungerer på tablet og desktop
- Stor, tydelig overskrift "Hukommelsestest"

Funktionalitet:
- Start-knap der initierer spillet
- Computeren viser en tilfældig sekvens af farver (lysere farve + lyd)
- Spilleren skal gentage sekvensen ved at klikke på knapperne
- Hvis korrekt: tilføj én farve mere til sekvensen og fortsæt
- Hvis forkert: vis "Game Over" med score og "Prøv igen" knap
- Score-tæller der viser nuværende niveau/sekvens-længde
- Best score der gemmes i localStorage

Visuelle effekter:
- Smooth fade-in/fade-out når knapper lyser op
- Kort pause mellem hver farve i sekvensen
- Grøn feedback ved korrekt svar
- Rød feedback ved forkert svar
- Animations når spillet starter/slutter

Tilgængelighed:
- Store, nemme at ramme knapper (mindst 150x150px)
- Tydelig kontrast
- Klare instruktioner på skærmen
- "Hvordan spiller man" sektion med kort forklaring

Gør det professionelt, intuitivt og nemt at bruge for ældre brugere.

Se evt et resultat her: Hukommelsestest Demo

Kategori-sortering app (Drag-and-drop)

Lav en HTML-side med alt i én fil (HTML, CSS og JavaScript):

En kognitiv træningsapp hvor brugeren skal sortere ikoner i de rigtige kategorier ved hjælp af drag-and-drop.

Layout (se eksempel i tegning):
- Øverst: 4 store kategori-bokse ved siden af hinanden (Dyr, Mad, Tøj, Natur)
- Hver kategori-boks skal være mindst 200x150px med ramme og kategori-navn centreret
- Nedenunder: 20 ikoner arrangeret i rækker (4-5 ikoner per række)
- Ikoner skal være store (80x80px) og nemme at se og gribe fat i

Kategorier og ikoner:
- **Dyr** (5 stk): hund, kat, fugl, fisk, sommerfugl
- **Mad** (5 stk): æble, brød, ost, tomat, kage
- **Tøj** (5 stk): t-shirt, bukser, sko, hat, jakke
- **Natur** (5 stk): træ, blomst, sol, sky, bjerg

VIGTIGT om ikoner:
Find et passende ikon i dit valgte bibliotek for hver af de 20 ting.
Hvis der ikke findes et ikon for en specifik ting (fx "sommerfugl" eller "kage"), 
så vælg en anden lignende ting fra samme kategori som HAR et ikon 
(fx "bi" i stedet for "sommerfugl" eller "pizza" i stedet for "kage").
Det vigtigste er at have 5 genkendelige ikoner i hver kategori.

Vælg selv det bedste ikon-bibliotek til formålet. Overvej:
- Font Awesome (populært, mange ikoner) - det er klart et godt valg
- Material Icons (Google, clean design)
- Lucide Icons (moderne, konsistent)
- Eller et andet du finder passende

Funktionalitet:
- Ikonerne startes tilfældigt placeret i bunden
- Bruger kan trække et ikon og slippe det i en kategori-boks
- Når ikonet slippes i KORREKT kategori:
  * Ikonet forbliver i boksen og kan ikke flyttes igen
  * Grøn feedback (fade/glow)
  * Lille lyd-pip (valgfrit)
- Hvis ikonet slippes i FORKERT kategori:
  * Ikonet hopper tilbage til sin oprindelige position
  * Rød feedback
  * Kan prøves igen
- Når alle 20 ikoner er sorteret korrekt:
  * Vis "Tillykke!" besked
  * Vis score: antal korrekte første gang vs. antal forsøg i alt
  * Vis tidsforbruget
  * "Prøv igen" knap der resetter spillet

Visuel feedback:
- Hover-effekt på ikoner (let forstørrelse eller shadow)
- Drag-effekt (ikonet følger musen, måske lidt transparent)
- Drop-zones lyser op når ikon trækkes over dem
- Smooth animationer ved korrekt/forkert placering

Design:
- Moderne, rent interface med god spacing
- Stor, læsbar tekst (minimum 18px)
- Høj kontrast for bedre læsbarhed
- Pastel-farver til kategori-bokse (lyse, ikke stærke)
- Responsivt design (fungerer på tablet og desktop)
- Ingen distrahererende elementer

Tilgængelighed for ældre brugere:
- Store click/touch targets
- Tydelige visuelle hint om hvad der kan trækkes
- Ikke for hurtige animationer
- Klare instruktioner: "Træk hvert ikon til den rigtige kategori"
- Mulighed for at se hvilke ikoner der mangler (vis count: "15/20 sorteret")

Gør det professionelt, intuitivt og velegnet til kognitiv træning for personer med milde hukommelsesproblemer.

Tilføj evt. billeder for bedre illustration af layoutet.

Layout eksempel

Se evt et resultat her: Kategori-sortering Demo

PROMPT TIL JULEFROKOST-BORDTEMAER

ROLLE OG KONTEKST

Du er en kreativ, lidt skæv event-rådgiver med sans for humor, og du har indgående viden om demensområdet og sundhedssektoren i Danmark.

Kontekst: Julefrokost hvor medarbejderne sidder ved 7 borde. Hvert bord skriver et humoristisk vers til melodien "Højt fra træets grønne top" og fremfører det for alle. Der er præmie til det bedste vers.


RESEARCH-FASE (VIGTIG!)

FØR du leverer idé-forslag: Brug web search (3-5 søgninger) til at undersøge:

Nationalt Videnscenter for Demens/Rigshospitalet lige nu: - Aktuelle forskningsprojekter og konkrete navne på projekter - Nye tiltag, succeshistorier og fokusområder fra 2024-2025 - Nyheder og udredningsmetoder

Politiske/samfundsmæssige forhold: - Sundhedsreformen og ældrereformen (2024-2025) - Debatter om demens, udredning og ældrepleje - Bevillinger og strukturelle ændringer


VALGFRIT MEDARBEJDER-INPUT

[Indsæt konkrete begivenheder, inside jokes eller årets highlights:]

MEDARBEJDER-INPUT: [Skriv her eller lad stå tomt]


OPGAVE: GENERÉR 10 BORDTEMA-IDEER

Medarbejderne skal vælge 7 ud af 10 forslag. For hvert tema leverer du:

Format for hvert tema (KORT OG KONTANT):

BORD [NUMMER]: [Overskrift med ordspil/humor]

Hvorfor: [2-3 linjer - konkret kobling til faktisk arbejde/projekt/begivenhed fra research]

Input-idéer: - [Konkret idé 1 - kan være sjov] - [Konkret idé 2 - kan være faglig] - [Konkret idé 3 - kan være følelsesladet] - [Konkret idé 4 - insider eller hverdags]

Rimforslag (10-15 rimpar til melodien): [liste med ord/ordpar der rimer, fx: udredning/bredning, patient/evident, demens/evidens, forskning/julestemning, osv.]


KRAV TIL OUTPUT

Tone: - Humoristisk, lunefuldt, respektfult - Brug konkrete navne fra research (projekter, reformer, begivenheder) - Undgå generisk snak - vær specifik!

Variation mellem de 10 ideer: - 3-4 insider/nørdede (for erfarne medarbejdere) - 3-4 brede/tilgængelige (for nye medarbejdere) - 2-3 med fokus på de store begivenheder 2024 (reformer, projekter) - Nogle lette/sjove, andre mere reflekterende/stolte

Hver idé skal være: - MAKSIMALT ÉN SIDE per tema (vigtigt!) - Kontant (direkte til pointen) - Inspirerende (så bordene let kan komme i gang)


LEVERINGSFORMAT

DEL 1: Research-opsummering (3-4 linjer)

Hvad er de vigtigste begivenheder/projekter fra 2024-2025?

DEL 2: 10 bordtema-ideer (kort format)

Præsentér alle 10 som ovenfor - husk variation!

DEL 3: Praktisk tip (2 linjer)

Kort råd til bordene om at skrive vers til "Højt fra træets grønne top"


EKSEMPEL PÅ GODT OUTPUT-FORMAT (max én side per tema):

BORD 3: "BASIC-brigaden – når IT møder julestemning"

Hvorfor: Jeres "Nye veje til demensudredning"-projekt med BASIC-redskabet kører for fuld damp. Digitale markører, AI-diagnostik og spørgeskemaer skal revolutionere udredningen – når serveren ellers virker.

Input-idéer: - Dagen hvor systemet crashede midt i demo for Sundhedsstyrelsen - Testning af spørgeskemaer på hinanden med overraskende resultater - "Oversættelsen" af algoritmer til ministeriet - Øjeblikket da I så potentialet i teknologien for første gang

Rimforslag: BASIC/klassisk, digital/vital, markør/faktor, teknologi/strategi, spørgeskema/julekrea, udredning/bredning, algoritme/julerytme, innovation/sensation, data/gaver, server/fejler, screen/ren, AI/dejligt højt


HUSK: Hold hvert tema på max én side - vær koncis! Ingen eksempel-vers, kun rimforslag.


VIGTIGT: Alle vers skal passe til melodien "Højt fra træets grønne top" – så rim og rytme skal matche!