Tal med en LLM via HTTP
Info
Denne tekst er kopieret fra et LinkedIn-opslag fra juni 2025 - derfor den lidt anderledes tone.
Men... hvordan virker det egentlig? Det her med at tale med en LLM (Large Language Model). Glad for at du spørger, for det er faktisk ret nemt, og den bedste måde at lære det på er ved at prøve det af selv- Vi kan jo starte uden kode overhovedet:
Warning
Bemærk venligst hvornår denne artikel er skrevet. AI-teknologi udvikler sig hurtigt, og det, der er sandt i dag, kan være forældet i morgen.
- Start med at installere Visual Studio Code (VSC) (https://code.visualstudio.com/) og find og installer den extension, der hedder REST Client. Det gør det nemt at sende HTTP-forespørgsler direkte fra editoren.
- Opret en gratis konto hos OpenRouter (https://openrouter.ai/) og skab en API-nøgle.
- I VSC opretter du en ny fil med endelsen .http og skriver følgende:
POST https://openrouter.ai/api/v1/chat/completions
Authorization: Bearer sk-or...\
Content-Type: application/json
{
"model": "deepseek/deepseek-chat-v3-0324:free",\
"messages":
[
{
"role": "user",
"content": "Hvorfor er himlen blå?"
}
]
}
Du vil se et svar fra modellen i panelet ved siden af.
Det, der kommer retur, er i JSON-format, som du nogenlunde kan læse og forstå. Du kan ændre forespørgslen for at stille andre spørgsmål eller ændre modellen. Prøv f.eks. at ændre "deepseek/deepseek-chat-v3-0324:free" til "deepseek/deepseek-r1-0528:free" eller "mistralai/devstral-small:free" for at se, hvordan svaret ændrer sig. Nogle af modellerne er hurtigere end andre, og nogle er bedre til at forstå komplekse spørgsmål. Prøv dig frem!
Du kan finde flere modeller på OpenRouter's hjemmeside -- søg efter "free" for at finde dem, der er gratis at bruge.
Og hvis du er helt blank på nogle af de tekniske termer, så brug din favorit-chatbot til at spørge om det -- eksempelvis:
Jeg skal i gang med at tale med en LLM over HTTP og har nogle spørgsmål.
Svar kort og præcist: Hvad er VS Code og extensions? Hvad er HTTP og de
forskellige HTTP-kommandoer? Hvad er en HTTP-header? Hvad er et REST API,
og hvordan fungerer det? Hvad er en API-nøgle, og hvordan bruger jeg den?
Hvad er JSON-format?"
God fornøjelse ;)