Gå til indholdet

Forside

Velkommen til! Jeg hedder Michell Cronberg og har i 2025 skrevet en række artikler og indlæg om AI. De er primært udgivet på LinkedIn, men jeg er blevet kontaktet af flere uddannelsesinstitutioner og virksomheder, som gerne vil have dem samlet ét sted – og derfor er dette site oprettet.

Nogle indlæg er skrevet med undervisning eller formidling i tankerne. Andre er mere personlige refleksioner eller tekniske guides, som måske også kan hjælpe dig, hvis du sidder med lignende udfordringer.

Artikler

Her er listen over de artikler, der er udgivet:

Oprettet Titel
2025-05-07 Kort introduktion til AI modeller
2025-05-12 Kunsten at stille det rigtige spørgsmål – en introduktion til promptgenerering
2025-05-19 Når chatbots husker
2025-05-21 Når AI bliver udvikler
2025-06-06 Kom i gang med "Vibe" coding
2025-06-17 Faktura Mojo -- en AI-app til at udtrække data fra PDF-fakturaer
2025-06-20 Tal med en LLM via HTTP
2025-06-21 Tal med en LLM via kode
2025-06-24 Tal med en LLM via kode – nu med hukommelse
2025-06-30 Kom i gang med Gemini CLI
2025-07-01 Embedding - i praksis
2025-07-01 Embedding og vektorer - for begyndere
2025-07-07 Se mig... jeg kører Linux!
2025-07-12 Perplexity.ai – en ny slags AI-søgemaskine
2025-07-12 CPU/GPU og AI
2025-07-13 Context Engineering – AI’s nye superkraft

Alt indhold må frit benyttes, så længe der gives en tydelig reference med link tilbage til denne side. Del endelig videre – det er hele pointen!

Har du spørgsmål, kommentarer er du meget velkommen til at kontakte mig via LinkedIn eller på mail: michell@cronberg.dk

Om mig

Image title

Jeg er instruktør, konsulent og forfatter med speciale i Microsofts .NET-teknologier – særligt C#, ASP.NET MVC og relaterede webteknologier. Jeg har en bred teknisk profil og solid erfaring med både backend- og frontend-udvikling, herunder TypeScript, moderne frontend-frameworks samt HTML, CSS og JavaScript. Desuden arbejder jeg aktivt med integration af kunstig intelligens (AI) i softwareløsninger.

Som konsulent har jeg arbejdet med udvikling og styring af både Windows- og webapplikationer for en række danske og udenlandske virksomheder. Min faglige indsigt omfatter også regnskab, bogføring og ERP-systemer, hvor jeg har opbygget en dyb forståelse for virksomheders administrative behov.

Derudover har jeg omfattende erfaring med automatisering på Windows-platformen ved hjælp af Python, .NET og PowerShell – og tidligere i karrieren med systemudvikling i Assembler og COBOL (ja, det var dengang man stadig havde disketter og kaffe i papkopper).

Gennem mere end 20 år har jeg undervist professionelle udviklere som freelance instruktør hos Teknologisk Institut, hvor jeg har specialiseret mig i at omsætte komplekse teknologier til praksisnær og letforståelig viden. Jeg holder jævnligt foredrag og workshops, hvor jeg deler indsigt i softwareudvikling, teknologitrends, best practices og effektiv anvendelse af moderne udviklingsværktøjer.

Som forfatter har jeg udgivet mere end 10 bøger om programmering – blandt andet Bogen om C# (bogenomcsharp.dk). Desuden har jeg gennem en årrække bidraget med artikler og vejledninger som fast skribent i forskellige teknologimagasiner.

Om sitet

Denne blog er bygget med MkDocs Material, et populært værktøj til at generere dokumentation og blogs i Markdown-format. Det giver en enkel og effektiv måde at præsentere indhold på – samtidig med at det er nemt at vedligeholde og opdatere.

Her er de plugins, der er brugt:

requirements.txt
mkdocs-material
mkdocs-awesome-pages-plugin
mkdocs-video
mkdocs-document-dates
pymdown-extensions

Hvis du ønsker en samlet fil med alle artiklerne til AI, kan du finde den her.